Solrød Gymnastikforenings Nyhedsbrev - Juni 2008
Emner i dette nyhedsbrev: Program, tilmelding og sæsonstart!
I øjeblikket arbejdes der på højtryk på at gøre vinterprogrammet 2008/09 klart. Vi venter på den endelige godkendelse af halfordeling fra Folkeoplysningsudvalget. Imens skrives der på højtryk på holdbeskrivelser mm. Vi forventer, at programmet offentliggøres på hjemmesiden senest 1. juli.
Selve tilmeldingen åbnes der dog først for d. 11. august kl. 12.00 - og i år åbner de elektroniske tilmelding for alle på én gang. Vi har fået ny hjemmeside - med nyt tilmeldingssystem og da alt nu foregår elektronisk har vi valgt at ligestille alle.
Du tilmelder dig direkte på holdene under "Program". Når tilmeldingen åbnes, kommer der en tilmeldingsknap til syne på holdene.
I år har vi helt afskaffet den fysiske tilmeldingsaften, da det var meget få der mødte op for at tilmelde sig på denne måde ved sidste tilmeldingsaften. Instruktørerne kan kontaktes via hjemmesiden, hvis du har spørgsmål mm.angående holdene.
Det er stadig også muligt at møde op og tilmelde sig direkte på holdene på deres træningsdage. Det anbefales dog, at du i så fald kontakter holdets instruktører inden, så du ikke risikerer at gå forgæves. Især børne- og familieholdene bliver hurtigt overtegnet.
Selve sæsonstarten er i år mandag d. 1. september! Du finder de enkelte holds startdage og tidspunkter i programmet så hold godt øje med hjemmesiden.
Vi glæder os til at byde nye som ”gamle” medlemmer velkommen til en ny sæson og vi benytte lejligheden til at sige tak for en god sommersæson – og ønske alle vores medlemmer en god OG AKTIV sommer!
Med venlig hilsen Lars Kongsmark Formand |