Klubnyheder

Nu sker det snart - ny sæson i Solrød Gymnastikforening går i gang

11. august 2019, 15.48

Når sommeren går på hæld, begynder en ny sæson i den første uge af september. Selvom vi åbnede for tilmelding før sommerferien, kan du stadig nå det, for der ledige pladser på flere hold.

Du kan tjekke vores hjemmeside solrodgf.dk og læse om holdene og her tilmelder du dig også. Under overskriften "Gymnastik vinter 19/20" finder du alle hold opdelt i grupper efter holdtype. Hvis du klikker på holdnavnet, finder du en nærmere beskrivelse af holdet, du kan se træningstid og træningssted.

Du tilmelder dig under "Nyt medlem" på det enkelte hold. Har du en profil på Holdsport, kan du bruge den her, ellers får du én ved tilmelding. Du har sikret dig en plads på holdet, når du har betalt. Skulle holdet allerede være fyldt, kan du tilmelde dig venteliste, så kontakter instruktøren dig, hvis/når der bliver plads til dig. Mange af holdene slutter med opvisning den 2. maj 2020, mens andre fortsætter helt frem til næste sommer. Det fremgår af holdbeskrivelserne, hvornår det enkelte hold slutter.

Der kan helt frem til sæsonstart ske ændringer til programmet

Alle instruktører står klar til at tilbyde en masse god og varieret gymnastik. Der er som altid noget for alle aldre og indenfor mange forskellige genre af gymnastikken. Der er både mange af de gammelkendte hold og helt nye hold på programmet til vinter. Tilmelder du dig flere voksenhold, kan du igen i år få mængderabat. Der er dog enkelte undtagelser, så det fremgår af de enkelte holds beskrivelser, om de indgår i rabatordningen og hvordan du får rabatten.

Skulle du være i tvivl om et hold er noget for dig, kan du få en gratis prøvetime, inden du beslutter dig. Prøvetime skal dog først aftales med instruktøren på holdet.

Under overskriften "Trænere" på de enkelte hold, kan du se hvem trænerne er og kontakte ham eller hende, hvis du har spørgsmål til gymnastikken på holdet, aftale prøvetime eller i det hele taget har spørgsmål til SGF.

Du kan selvfølgelig også følge os på Facebook. Skriver du spørgsmål eller kommentarer her, vil de blive besvaret af bestyrelsen.

Igen i år er vi med til Fritid i Solrød lørdag den 31. august i Solrød Centret. Her vil der blandt andet være opvisning med et af vores ungdomshold, hvis vejret tillader det. Du kan også møde vores instruktører i SGF-boden fra kl. 10-14. Her kan du høre mere om vores hold og få hjælp til at vælge det rigtige hold for dig.

Skulle du få lyst til at være instruktør eller på anden måde være en del af det frivillige arbejde i SGF, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til formand@solrodgf.dk og du vil blive kontaktet af bestyrelsen.

Vi glæder os til at dig og din familie på vores hold.

/Bestyrelsen, Solrød Gymnastikforening