Klubnyheder

Foredrag med Karen Marie Holst

21. september 2019, 07.18

Torsdag havde Soljump og Soljump mini besøg af Karen Marie Holst, som er gymnastikcoach. Karen Marie skulle forklare gymnaster, instruktører og forældre hvordan man kunne komme videre med en blokering og hvordan man kunne tænke sig til et nyt spring. Vi lærte nogle metoder vi kunne bruge, både til træning, men også derhjemme.

Alle skulle udfylde et gymnastikhjul, hvor de skulle vurdere hvor de lå i f.eks. styrke, smidighed, hjemmetræning. Forældrene fik et andet hjul, hvor de skulle udfylde hvordan de hjælper gymnasten hjemme (søvn, mad, opbakning). Nogle hjul som vi vil bruge i vores træning i fremtiden. Meget lærerig og spændende aften. 

Vi var over 90 forældre/gymnaster/instruktører og startede arrangementet med pizza.