Frivillige søges
Bliv instruktør eller hjælpeinstruktør

Bliv instruktør

Solrød Gymnastikforening kan altid bruge nye engagerede instruktører.
 

Har du lyst til at prøve kræfter som instruktør og være en del af et trænerteam, har du mulighed for at begynde eller fortsætte din karriere i Solrød Gymnastikforening.
 
Uden instruktører - ingen hold. Så vi gør vores bedste for at passe på vores instruktører og sørge for, at de får den nødvendige instruktion og uddannelse for at kunne varetage instruktørens rolle. Derfor tilbyder vi instruktøruddannelse indenfor DGI og inspirations- og opfølgende kurser indenfor DGI. 
 
Udover eksterne kurser fra forbundet arrangerer foreningen interne målrettede kurser.
 
Hvorfor blive instruktør - eller hjælpetræner?
Brænder du for at give din viden videre, du evt. selv har tilegnet dig som gymnast? Har du lyst til at være aktiv sammen med små eller større børn eller måske voksne - være med til at give dem nogle gode aktive timer og oplevelser i et socialt fællesskab?
 
Som instruktør er du rollemodel for dine gymnaster og du vil opleve at være både respekteret og være den, som motiverer holdet og som sørger for at udvikle gymnasterne.
 
Du skal være min. 15 år for at kunne blive hjælpetræner. Du vil fra sæsonstart komme på hjælpeinstruktørkursus og hvis du skal være springinstruktør, skal du deltage i et Springsikker Basis kursus.
 

I Solrød Gymnastikforening tilbyder vi vores instruktører:
• Uddannelse og Kurser for at inspirere og sikre den enkelte instruktørs kompetencer
• T-shirt/Træningstrøje 

• Førstehjælpskursus

• Nedsat kontingent (også på egne børn i foreningen)

• Sociale arrangementer


 
Kontakt Pia Nyvang - formand@solrodgf.dk for at høre nærmere om det at være instruktør eller hjælpetræner i Solrød Gymnastikforening

Tekst
Der er ikke skrevet noget endnu